#SpotKultur

Dansk-tyske forbindelser på tværs af Femern Bælt || Deutsch-dänische Verbindungen quer über den Fehmarnbelt

Projektbeskrivelse

#SpotKultur er en dansk-tysk møderække på begge sider af Femern Bælt. Møderne har form af seks temabaserede endagsture, der på forskellig vis belyser vores fælles dansk-tyske kulturarv.

Målet er at sætte spot på kulturen i Femern Bælt Regionen. Både på de kendte fyrtårne OG på de ukendte, de gemte og glemte kulturskatte på begge sider af grænsen.

#SpotKultur er dertil en social-media baseret kulturkanal, der sætter fokus på det, vi har tilfælles med vores naboer på den anden side af Bæltet. Men der er naturligvis også plads til forkelligheder – og kanalen er også et sted, hvor man kan give sit eget syn på regionen.

SpotKultur-kanalen er åben for alle og indbyder til at dele deres ”gode historie” fra Femernbælt regionen. Denne udveksling skal give ind- og udblik. Den skal vække vores eventyrlyst og fortællertrang - og frem for lære os noget om hinanden og hinandens sprog.

Sidst - men ikke mindst - er kulturkanalen en platform for udveksling på tværs af sprog og nationalitet. På denne måde ønsker projektet at rykke Bæltregionen mere i centrum og bidrage til en fælles regional identitet henover grænsen.

Tidsramme

2021

Projektpartnere

  • Kultur på Tværs (Danmark)
  • KulturKooperation Beltregion e.V. (Tyskland)

Støtte

#SpotKultur er finansieret af kultKIT og Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Om Kulturkanalen

#SpotKultur er en fælles platform for kulturudveksling på tværs af Femern Bælt. Med gruppen ønsker vi at sætte spot på kulturen i Femern Bælt regionen.Både de kendte fyrtårne OG de ukendte, de gemte og glemte kultur-skatte. Her postes gode historier, ideer og tips til kulturelle oplevelser i regionen – på dansk og tysk.

Hvad kan man dele i gruppen?

#SpotKultur er et sted, hvor vi kan udveksle vores oplevelser, erfaringer, egnsopskrifter og insidertips med meget mere. Alle er velkomne til at dele deres "gode historie” fra Femernbælt regionen i gruppen. Den "gode historie" er kendetegnet ved, at den kan give andre noget. Den skal lære os noget om hinanden og/eller vise vejen til en spændende oplevelse i regionen. Den skal bevæge os – fysisk eller mentalt.

Husk at bruge hashtagget  #SpotKultur!

God tone

Det forventes, at alle indslag er saglige og sandfærdige. Anstødeligt sprog og/eller personangreb er ikke tilladt og vil blive slettet uden yderligere varsel. Det samme gælder indslag, der ikke lever op til gruppens målsætning.

#SpotKultur er et ikke-kommercielt forum. Der er således ikke plads til annoncering.

Projektet forbeholder sig ret til at benytte alt indhold (tekster, fotos, video m.m.) som postes i gruppen.

Kulturatlas Femern Bælt

Kulturatlas Femern Bælt er et digitalt formidlingsprojekt til fremme af den grænseoverskridende visibilitet, mobilitet og identitet i regionen på begge sider af Femern Bælt. Foreningen KulturKooperation Beltregion arbejder på, at Kulturatlas Femern Bælt snart vil se dagens lys.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dansk